fbpx

Hos Technolution A/S søger vi en studentermedhjælper til vores kontor i Hørsholm.

 

Vi er et konsulenthus bestående af ingeniører, og vi hjælper vores kunder i MedTech-branchen med mekanisk produktudvikling af fremtidens Medical Devices. Vores kunder omfatter bl.a. Novo Nordisk, Ambu og Coloplast.
Vi vokser hurtigt i øjeblikket, og har rigtig travlt.

 

 

Du kommer til at arbejde på spændende projekter!

Som studentermedhjælper hos Technolution A/S, vil du arbejde med mange varierende og spændende opgaver i teams, sammen med dygtige kolleger. Du får muligheden for at bidrage på mange forskellige projekter og din læringskurve vil garanteret være stejl! Du vil både skulle arbejde på interne projekter og på kundeprojekter.

 

Dine opgaver kunne f.eks. være:

    • Fremstilling af prototyper og testopstillinger
    • Værkstedsarbejde, herunder fremstilling af prototyper og elementer til test-setup
    • Modellering i 3D CAD og udarbejdelse af 2D arbejdstegninger
    • Review af arbejdstegninger og dokumentation
    • Beregninger og analyse
    • Visualisering af produkter og udarbejdelse af kundepræsentationer
    • Planlægge og gennemføre test
    • Deltage i konceptudvikling og brugerinvolvering

 

Du bliver taget godt hånd om, og du bliver en del af huset på lige fod med dine erfarne kollegaer. Vi går meget op i, at du virkelig får prøvet dine evner af og udvikler dig. Derfor får du tilknyttet en mentor, som vil sikre, at du kommer godt i gang med nye arbejdsopgaver, og at du altid har en sparringspartner.

 

Der er tale om en stilling på 8 timer om ugen, og muligvis lidt mere i travle perioder. Vi er fleksible ift. mødetider og naturligvis også dine eksamener.

 

 

Om dig

    • Du er ingeniørstuderende og nok blandt de skarpeste på din årgang
    • Du har afsluttet din bachelor
    • Din retning kan f.eks. være ’Konstruktion og Mekanik’ eller ’Design og Innovation’
    • Du har en teknisk profil, med afsæt i de konstruktionsorienterede områder
    • Du har opnået gode resultater i flere af følgende fagområder: konstruktion (f.eks. Videregående CAD (41617), mekanik, samt materiale- og procesforståelse (f.eks. Plastdesign (41737), Eksperimentel faststofmekanik (41808) eller Procesteknik (41704))
    • Det er ikke et krav, men en klar fordel, hvis du har erfaring med systematisk tilgang til produktudvikling
    • Hvis du har lavet eksperimentelt/konstruktionsmæssigt arbejde i forbindelse med dit bachelorprojekt eller eventuelle specialkurser vil det være en fordel, men det er ikke et krav
    • Du er selvkørende og arbejder struktureret – og du trives både med at arbejde i teams og individuelt.
    • Du kan formidle dit arbejde på både dansk og engelsk

 

 

At arbejde hos Technolution A/S

Vi er et konsulenthus med en uformel tone, og dine kollegaer er både søde, hjælpsomme og virkelig kompetente. Vi er meget optaget af at bevare vores stærke og familiære kultur, hvor vi alle kommer hinanden ved – uanset om man er ingeniør, sekretær eller studerende. Vi har sociale arrangementer næsten hver måned, så at du kan lære dine kollegaer at kende.

 

Technolution A/S består af flere forskellige fagområder og på vores projekter samarbejder vi typisk på tværs, så du har mulighed for at få indblik i bl.a. Design Control, Usability Engineering og Quality Management. Da vi er konsulenter, er vi ofte ude af huset hos vores kunder, men hver fredag arbejder vi alle sammen ’hjemme’ på kontoret i Hørsholm! Vi starter med fælles morgenmad, og så plejer dagen ellers at gå med formel og uformel erfaringsudveksling og vidensdeling, møder og måske lidt hygge efter arbejde.

 

Vi holder til i lækre, lyse lokaler i Hørsholm, hvor vi også har topmoderne prototype-labs og 3D- printer. Det er let at komme hertil, 150S kører lige til døren og hvis du har bil, er der gode parkeringsmuligheder.

 

 

Vi ser frem til at høre fra DIG!

Læs mere på www.technolution.dk eller kontakt Michael Tokeskov Mikkelsen på 42 45 85 10 for yderligere information.

 

Send din ansøgning, CV og seneste karakterblad til job@technolution.dk og skriv ’Mekanik – Student’ i emnefeltet.

 

Der er bud efter dig så hurtigt som muligt, så der er ingen grund til at vente med at søge! Vi holder samtaler løbende, og opslaget er aktivt indtil den rigtige kandidat er fundet.

 

 

Her bor vi