Referencer
[rev_slider speedicath]
, ,

SpeediCath Compact Set®

Vores samarbejdspartner Technolution har i dette projekt leveret en indsats, der ikke alene tilførte den aktuelle løsning værdi, men også gav os nye udviklingsmetoder, der fremover kommer til at øge effektiviteten i vores mekaniske udviklingsteam.

Head of Mechanical Design, Coloplast

Problem

SpeediCath Compact Set® er en del af Coloplasts serie af kompakte katetre designet til at være lette at transportere, og som har et ikke-medicinsk udseende for at skabe diskretion omkring brugerens urinvejslidelse. SpeediCath Compact Set® adskiller sig ved, at der er monteret en pose på kateteret, der opsamler urinen under brug. Dette er ideelt for brugere med kronisk urinvejslidelse.

Der var følgende krav til produktet:

  • Kompakt design
  • Ikke-medicinsk udseende
  • Let at åbne og lukke
  • Ingen lækage af urin under brug og efter lukning

Technolution

Brugernes forventninger stillede høje krav til kreativitet, så til udvikling af SpeediCath Compact Set®, efterspurgte Coloplast Technolution-specialister som var kreative og idérige i konceptudviklingen og kunne indgå i et tværfagligt samarbejde med marketing, design og produktion hos Coloplast. Herudover skulle Technolution-specialisterne være erfarne med udvikling af mekaniske systemer i plast og sprøjtestøbning og have avancerede kompetencer inden for 3D-CAD tegningsdokumentation.

Technolution gennemførte sammen med Coloplast endvidere produktets verifikationsfase herunder Design of Experiments (DoE) på alle kritiske funktioner i produktet. Delene i produktet skulle konstrueres, så de blev optimeret til støbeprocesser og samleprocessen (Design For Manufacture – DFM). Kateteret er påført en friktionsnedsættende coating, der skal holdes fugtig. Det er derfor vigtigt, at produktet er tæt, og da kateteret indføres i kroppen er der desuden et krav om sterilitet.

Løsning

Coloplasts udviklede med Technolution som samarbejdspartner SpeediCath Compact Set®, der blev markedsført fra Q3 2012.

Med Technolutions brede erfaring fra andre projekter blev et simplere design gjort muligt. Technolution indførte bl.a. et konceptforslag, der gør produktet lettere at anvende, herunder tætninger i fleksibelt materiale og dobbeltløbende gevind.

I designfasen bidrog Technolution med færdiggørelsen og verifikationen af designet. Technolution færdiggjorde detailkonstruktionen af delene i produktet med robuste 3D CAD parter og omfattende tegningsdokumentation
og i samarbejde med Coloplast blev der indført en helt ny opsætning og nye procedure for tegningsdokumentation, bl.a. ved at indføre GPS målsætning og opretning, samt parametertabel til brug under verifikation og validering af støbeværktøjerne. I tæt samarbejde med Coloplasts Six Sigma specialist, planlagde og gennemførte Technolution Design of Experiments (DoE) test setup, som verificerede, at produktet var robust.

Salget af Speedicath er vokset kontinuerligt siden annoncering af det nye produkt. Se videoen, som viser brugernes reaktion på SpeediCath Compact Set®.

Se video

Technolution kompetencer

Technolution har en unik sammensætning Se vores kompetencer
Klik her for at se hvad vi tilbyder.
af ressourcer, som gør os i stand til at bidrage til alle projektets faser. 

Technolution har bidraget til de funktionelle dele, med viden om avancerede 3D CAD egenskaber og erfaring med sprøjtestøbning. Vi har ligeledes kunnet bidrage med alt omkring Design of Experiments (DoE) studier. 

Vi har gjort brug af:
Research & development
Usabiliy & design
Medical devices
Quality assurance
Manufacturing
Project management

Vil du vide mere?

Allan Spork

Administrerende direktør